Min prinsesse drøm 2017 – Prinsesse Maja

Vores blog

Min prinsesse drøm 2017 – Prinsesse Maja

,
I Prinsesser Jylland 2017
,

Prinsesse Majas dag på Vorregård slot. En oplevelse ud over det sædvanelige❤️.


Kære Marion,

Tusinde tak for en uforglemmelige dag på skønne, smukke Vorregårds slot. Vi er meget overvældede over slik/kage prinsessebord, der stod dækket ved vores ankomst, der manglede absolut ingenting. Maja nød i fulde drag al den opmærksomhed hun fik. Og hvor blev hun smuk med flotte kjoler, makeup og tørklæde/pynt ikke et sekund tænkte hun på, hun ingen hår havde underneden. Maja satte stor pris på at være alene med fotografen, som gjorde at hun ik følte sig genert. De fantastiske billeder af hende taler for sig selv ❤️.

    

Meget overvældende der var så mange til at varte op, en rigtig prinsesse værdig. Trapperne var en udfordring for Maja men de blev ligeledes løst, hun blev båret rundt som den prinsesse hun var. Tusinde Tak til alle der var med til at gøre dagen til den oplevelse det blev. Alle med smil på læben og hjertet det rigtige sted.  

Ikke mindst tak til Emilie Esther og Julie Bertelsen og tak for ALLE de mange fine gaver, det var ret overvældende. 

Maja var lidt mærket af træthed ovenpå alle de indtryk på dagen da det hele var slut, men glad og taknemmelig 

 

Mvh

Randi og Maja


 

 

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort.*

X