Min prinsesse drøm 2017 – Prinsesse Majse

Vores blog

Min prinsesse drøm 2017 – Prinsesse Majse

,
I Prinsesser Jylland 2017
,

Prinsesse Majse

Mandag d. 11. September var vi så heldige at deltage i Min Prinsesse Drøm på Voergaard Slot. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle forvente af dagen, så vi drog afsted mod Nordjylland, spændte på hvad der skulle ske.

Da vi ankom til slottet blev vi mødt af en flok fantastiske mennesker som havde haft rigtig travlt med at gøre klar til at prinsesserne skulle komme. Hurtigt stod det klart for os, at det her ville blive en ret fed oplevelse. En hel dag hvor vi bare blev forkælet, og hvor jeg som mor rigtigt kunne nyde at se min pige løbe rundt og hygge sig helt vild. Majse var med det samme helt solgt til hele konceptet, og hun levede sig fuldstændigt ind i rollen som prinsesse. Det passede hende perfekt at blive vartet op en hel dag. Hun fik lov til at vælge mellem en masse smukke kjoler, hun fik ordnet hår, lagt makeup, valgte smykker og meget meget mere. Oven i alt dette havde Majse også en hofdame, som gjorde alt hvad Majse bad om. Det synes hun var rigtig sjovt og udnyttede det virkelig meget.

I løbet af dagen var der også forbedret forskellige overraskelser, som var med til at gøre dagen endnu bedre. Der kom blandt andet kendte sangerinder som gav intim koncert for os, det var så smukt.

Dagen sluttede med at Majse fik en kæmpe kasse med gaver. Gaverne bliver flittigt brugt herhjemme, og de bringer rigtig gode minder frem hos hende. Majse taler ofte om Min Prinsesse Drøm, og hun vil så gerne gøre det hele en gang til.

Efter et par uger modtog vi billederne som var blevet taget af Majse. Vi var begge meget spændte på at se resultatet fra dagen. Dem havde vi nemlig ikke fået lov til at se på selve dagen, så det var en overraskelse for os begge. Billederne var bare blevet så gode, og hvor er det bare fantastisk at have sådan nogle billede til at hænge. De udstråler sådan en glæde og skønhed hos Majse.

Knus fra Tabita og Majse

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort.*

X