Frederikke – ny frivillig i Min prinsesse drøm

Vores blog

Frederikke – ny frivillig i Min prinsesse drøm

,
I Nyheder
,

Hej alle sammen


Mit navn er Frederikke, jeg er 20 år gammel og studere til dagligt HF i Roskilde. Tilbage i 2016 blev jeg ramt af en sjælden form for knoglesarkom, og skulle derfor igennem et længere forløb med kemoterapi og operationer.
Jeg mistede håret og tog rigtig meget på af alt den medicin jeg fik, mit forløb tog hårdt på mig psykisk, og jeg har også en del varige men fysisk.

Jeg opdagede min prinsessedrøm på Facebook gennem en min familie og jeg har mødt gennem mit kræftforløb, jeg skrev til hende og fik Marions telefonnummer. Jeg vidste lige med det samme, da jeg så opslaget hun havde delt om at jeg ville være frivillig for denne organisation! Det er vigtigt for mig at give noget til piger som er i samme situation som jeg var i fra få år tilbage. 

Frederikke Juul

Jeg husker tydeligt hvordan det var, og hvilke tanker jeg havde, man kan føle sig udenfor og slet ikke føle sig tilpas i sin egen krop. Jeg følte at alle stirrede på mig fordi jeg ikke havde noget hår på hovedet og havde måneansigt. Jeg kan huske at jeg tit tænkte på hvor meget sygdommen havde overtaget mit liv, og at jeg bare gerne ville have en dag hvor jeg tog i skole og ud med mine venner som en normal teenage pige ville gøre.

Uge 37 på Gisselfeld Kloster

I uge 37 var jeg sammen med en masse andre skønne frivillige på Gisselfeld kloster, hvor vi ventede 2 smukke prinsesser samt deres familier, at tilbringe dagen sammen med. 

Gisselfeld Kloster

Hvis vi lige spoler tiden tilbage til ugerne op til arrangementet. Jeg var lidt nervøs, lidt nervøs over hvordan det ville gå, hvordan pigerne ville have det, de er trods alt syge. Jeg var nervøs, da det var mit første år, at jeg var med, men samtidig glædede jeg mig helt vildt!

Vi nærmede os dagen, os frivillige skrev frem og tilbage om diverse opgaver og snart var der styr på det hele. Da vi ankom til slottet begynde vi staks at bære alle kjolerne, pynten og hvad vi ellers skulle have med ind.

Vi fik pustet balloner op, hængt de smukkeste, farverige, glitrende kjoler på bøjerne, dækket en hver lille piges drømmebord, lyserøde farver og en masse pynt, samt det lækreste slik bord.

Det smukke bord

Nu var det tid til at første prinsesse skulle ankomme, hofdamen, Marion, fotograferne og Helene som ejer slottet, gik ned for at tage i mod. Agnes og hendes familie kom op i salen hvor vi havde gjort klar, hun var fyldt med en sprudlende energi der smittede af på os alle, hun fik prøvet kjoler, og fik hendes mor og søster i en kjole hver også. 

Nu var det tid til at prinsesse Ida skulle ankomme, en smuk lille pige kom gående med hendes familie, Ida prøvede også en kjole, og hun strålede i den! Pigerne fik en kæmpe kasse med gaver hver især, og fik taget nogen smukke billeder i slotsparken.

Som dagen gik var det blevet tid til noget dessert – udover det lækre slikbord selvfølgelig – Der kom to kager som hver i sær var skåret ud i pigernes forbogstav, og de var så fine!

Vi havde arrangeret en sangerinde til at komme, så vi gik alle til en ny sal hvor hun havde gjort klar. Hun var så dygtig og hendes lyd var så smuk. Hun havde skrevet en sang specielt til denne dag, den var meget rørende og gik lige i hjertet.

Sophia Nohr

Om aftenen da pigerne var taget hjem skulle os frivillige rydde op, vi fik pakket sammen og sagt farvel og tak for denne gang. Det havde været en fantastisk dag, fyldt med glæde og entusiasme. Denne dag er fantastisk, at give de piger en dag hvor at de føler sig helt specielle, hvor de er i midt punkt og der ikke bliver snakket sygdom, de skal ikke føle sig syge, de skal kun koncentrere sig om at hygge sig! Det er helt klart det bedste på hele dagen, at se pigernes ansigtsudtryk når de ser pynten, se dem løbe rundt i prinsessekjoler og bare nyde det og være i nuet, det er fantastisk! 

Hvorfor vælge at være frivillig?

Jeg synes helt klart, at hvis man vil være med til at give og forevige en dag for piger, der lever i en hverdag fyldt med tumult og hospitalsbesøg, en dag de aldrig vil glemme, at man skal skrive til Marion og høre om hun kunne bruge et par ekstra hænder, for det ved jeg, at hun kan. Det giver mig livsglæde og livsbekræftelse at se de søde små pigers ansigter når de glemmer sygdommen for en stund, det er guld værd <3

Knus Frederikke

Se alle vores frivillige jobs her

Vi har altid brug for ekstra frivillige, og nogle af vores ledige stillinger, kan du se her: Frivillige jobs

Du er også meget velkommen til at melde dig ind i en af vores frivillige grupper på facebook. Her har vi tre specialiserede grupper;

Sidst men ikke mindst er du meget velkommen til at skrive os en mail på info@minprinsessedroem.dk , hvis du ønsker at hjælpe foreningen på din helt egen måde.

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort.*

X