Ansøgning

Her finder du information om hvordan dit barn kan blive en del af årets prinsesse dag.

Arrangementet løber af stablen hvert år i uge 37.

Mandag d. 7. september 2020 på Clausholm Slot i Jylland.

Onsdag d. 9. september 2020 på Lykkesholm Slot på Fyn.

Fredag d. 11. september 2020 på Gisselfeld Kloster Slot på Sjælland.

Hvordan tilmelder jeg mit barn?

For at søge om at komme i betragtning til Min prinsesse drøm, skal du svare på spørgsmålene herunder og gerne samtidig indsende relevant dokumentation.

Hvad er kravene for at være med?

Vi modtager ansøgninger for alle piger, der er fyldt 1 år men endnu ikke fyldt 18 år, og som lider af en livstruende sygdom. Lægeerklæring kan være nødvendig, hvis ikke prinsessen er kendt i Børnecancerfonden eller Make-A-Wish Danmark, men vi modtager gerne ansøgninger uden at den er medsendt i første omgang. Hvis du sender din ansøgning til Make-A-Wish Danmark, behøver I ikke bruge et ønske. Hvis I vælger at bruge et ønske, vil der automatisk følge mere med i oplevelsen end normalt. Vi kontakter altid pigens forældre eller værge og meddeler dem, at der er blevet ansøgt på deres barns vegne.

Spørgsmål

  • Pigens navn
  • Alder
  • Sygdommens art
  • Dit eget navn
  • Din egen relation til barnet
  • Pigens adresse, post nr., by og telefonnummer
  • Eget telefonnummer
  • Gerne en kort beskrivelse af familien, samt hvorfor denne prinsesse skal vælges

Du bedes skrive et brev eller en mail til en af de følgende personer:

Helle Johansen, Vester Farimagsgade 1, 3. sal, 1606 København V – hj@boernecancerfonden.dk

Anja Herbst, Stamholmen 110, 2650 Hvidovre – anja@makeawish.dk

Marion Krobath Olesen, Rødehusvej 90, 9560 Hadsund – marion@minprinsessedroem.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 28. juni 2020

Hvis du ikke har hørt fra os inden uge 35, så har vi desværre ikke valgt din prinsesse.

Vi følger selvfølgelig Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. smittefaren ved Covid-19. Derfor er der mulighed for at arrangementet bliver flyttet, dog ikke aflyst.

Vi glæder os til at høre fra jer

Kærlige hilsner

Du kan også altid kontakte os med spørgsmål. Er du interesseret i at støtte vores arbejde som organisation finder du mere information her.

Sidst, men ikke mindst kan du som privat person købe et årligt medlemskab og dermed være med til at gøre en forskel for prinsesserne. Dette gøres i shoppen.

X